Louie – Min blue merle sheltie.
- Skrevet af Laila ejer af lille Louie.
Der var engang…….
Jeg kontaktede Dorthe pr. mail i starten af februar i år (2004), da jeg havde hørt at Rasmus´ kønne Bluebee havde fået hvalpe – 1 tæve og 1 hanhvalp. Jeg havde længe ønsket mig en blue merle han, så jeg var ellevild da jeg så de små puds på Bluebee.dk. Det var for mig en helt ny måde at ”købe” hund på, umiddelbart var jeg ikke hvalpekøber nr. 1, da var jo naturligvis skrevet folk op fra før fødslen. Men jeg gav ikke så nemt op….
Vi mailede /ringede frem og tilbage, og i starten af marts tog jeg bussen fra Nordjylland – København for at se lille Ace som han hed dengang .Med hjælp fra inge Daae, lykkedes det mig at have ca. 1 time sammen med disse små lækre hvalpe. Ja, tænk sig hvad man kan nå på bare en time både at tage billeder, optage video samt drikke the, før turen igen gik til Nordjylland. Et digital kamera er i denne situation en god opfindelse, jeg kunne nu sidde hele vejen hjem og beundre denne dejlige hvalp. Jeg var solgt….
Jeg kom hjem til familien, hvor vi blev enige om at vi gerne ville have vidunderet til at hedde Louie. Dorthe og familien var med på navnet, og begyndte straks at kalde ham det. Dorthe var også med på at lærer Louie lidt lydighed, så vi ville gerne at han adlød sit navn når vi hentede ham, så sagt - så gjort
J
Sådan en opdrætter er guld værd !!!
Den 21. marts var den længe ventede dag for vores vedkomne, og den længe frygtede dag for Dorthe , Poul og Rasmus, vi skulle hente Louie hjem til vores familie og sheltie flok. Jesper min mand havde jo aldrig set Louie andet end på video, så vi glædede os, Jesper til at se ham og min til at vise ham frem. Der er bare ikke noget så dejligt som en hundehvalp, det er ligesom små babyer, de dufter anderledes, de er bløde ja de er bare så dejlige…
Louie gik bogstaveligt talt direkte ind i vores sheltieflok, han har selvtilliden i orden. Han gik direkte hen til vores ældste sheltie og begyndte at bide ham lidt i låret, ”ja, hvad er her at være bange for det er jo bare en sheltie”. Det har gået godt siden… Men nu er alting ikke rosenrødt… Louie er en meget selvsikker herre, som selv har en meget god ide om hvordan tingene skal være, så der har der så været lidt ”overarbejde” for mig som leder. Men… det er jo en sheltie.
Ja, der er mange ord der beskriver Louie, fræk, glad, børnevenli og om ikke da kreativ, kreativ på den måde at han er kanon god til at aktivere sig selv. Vaskebolde er guld værd, og lege ”kongvaskebold” er noget af det bedste der findes, specielt hvis man tror man har stjålet den fra sin mor. Juleaftensdag fandt Louie også ud af at man selv kan rulle snebolde, for dernæst at løbe rundt med dem i munden. Louie er lidt som ”tigerdyret” fra Peter Plys, han kommer altid hoppede rundt, i sengen, sofaen, op i hovedet i en, men hvad gør man ikke for at blive set, når man har sat røv for tidligt.
Louie er i gang med DKK ´s lydighedsprogram, hvor han er utrolig lærenem - meget arbejdsivrig. Vi har også trænet en del ringtræning som har givet pote i udstillingsringen, hvor Louie er avlsgodkendt med en 1. præmie. Louie går til svømning sammen med vores minicollie Kino, de 2 kan hygge sig i vandet rigtig længe de skal ”trækkes” op af vandet - det er en fryd for øjet.
Louie er en hund som med garanti vil blive set på landets agilitybaner, når han bliver gammel nok, det er næsten ikke til at vente… Jeg kunne blive ved med at skrive om Louie, som man jo nok har gættet er jeg rigtig ”hundenørd” så meget, som man kan blive det. Selvom man har 2 børn, kan man godt have 4 hunde som bliver behandlet som børn, hunde er bare så dejlige at have i sin hverdag. De kan give en så mange gode oplevelser, hvis bare man giver dem lov…
Laila Carstensen, Ellidshøj 2005